Vi bruger lang tid på at udvælge originale borde. Det gælder om at finde de bedste. Hvert bord er unikt, da de har været anvendt forskelligt, og derfor har unikke kendetegn. Træet og den oprindelige maling er slidt forskelligt. Bordene har masser af patina. Vi kan godt finde borde, der minder om hinanden, men helt ens bliver de aldrig – heldigvis. Vi elsker forskelle, skævheder og unøjagtigheder.
Bordene har tidligere været brugt som markedsborde, bryllupsborde eller i skoler. I Indien holder de kæmpebryllupper og kan i tidernes morgen have fået lavet 200 borde til mad og drikke under festlighederne. De er disse borde, som vi nu gerne vil have fingrene i. Ligeledes bliver skolerne løbende moderniseret. Heldigvis for os, da mange gamle skoleborde kan bruges som smukke bænke eller konsolborde her hos os. Vi elsker at hvert møbel rummer sin helt egen historie.
Vi får også lavet borde i eget design – som regel i gammelt træ. Vi tror på genbrug. Vores borde laves på mindre værksteder i Indien og Indonesien. De laves i hånden af dygtige håndværkere - et håndværk som er gået i arv gennem generationer.
Du kan se hele vores sortiment af BORDE her.