-->

Originaler​

ORIGINALER

- en verden af spændende historier og helt unikke produkter

Indien er et paradis, når man elsker at gå på jagt efter smukke gamle møbler og objekter. De findes i lange rækker på vores leverandørers genbrugspladser - indsamlet fra hele Indien og nærliggende lande.

Vores mission er at finde og bevare smukke gamle ting og møbler og forvandle dem til rustikt interiør, der passer ind i den nordiske boligindretning. Vi stræber efter at bevare dem så originale som muligt. Det kan være alt lige fra gamle skolebænke, vandkrukker, skabe, og borde - en verden af muligheder.

Vi elsker ideen om, at gamle ting, kan få nyt liv her hos os og blive forvandlet til smukt interiør med sjæl og historier. Nedenfor har vi givet et par eksempler på vores originale varer. Du kan se vores fulde sortiment her.

​Vores ORIGINALE borde

​Sjælsø er især kendt for at have et bredt udvalg af originale gamle borde. Det gælder om at finde de bedste. Hvert bord er unikt, da de har været anvendt forskelligt, og derfor har unikke kendetegn. Træet og den oprindelige maling er slidt forskellige. Bordene har masser af patina. Vi kan godt finde borde, der minder om hinanden, men helt ens bliver de aldrig – heldigvis. Vi elsker forskelle, skævheder og unøjagtigheder.

Bordene har tidligere været brugt som markeds-, bryllups- eller skoleborde. I Indien holder de kæmpebryllupper og kan i tidernes morgen have fået lavet 200 borde til mad og drikke under festlighederne. Det er disse borde, som vi nu gerne vil have fingrene i. Ligeledes bliver skolerne løbende moderniseret. Heldigvis for os, da mange gamle skoleborde kan bruges som smukke bænke eller konsolborde her hos os. Vi elsker at hvert møbel rummer sin helt egen historie

​Mettes kærlighed

til hestene blev vakt af
en sand kærlighedshistorie

 

​På Mettes første rejse til Indien for snart mange år siden, var det eneste hun købte med hjem til sig selv en fantastisk stor flot hest. Mette var så fascineret af den gamle hest - træet var flækket, men hesten var så fuld af sjæl og historie. 

Siden Mettes første rejse er det en fast tradition, hver gang vi er på tur i Indien, at der skal findes fine gamle heste. Gammel kærlighed ruster som bekendt ikke…​

I gamle dage var hestene monteret på udhænget på tagene - en hingst og en hoppe - som symbol på kærligheden mellem manden og kvinden, der boede i huset. Hver hest er lavet i hånden, og der er blevet brugt oceaner af tid på at skære hver enkel hest ud, lave den fineste ornamentik for efterfølgende at male dem i smukke klare farver – al sammen i kærlighedens navn - smukt, ikke sandt? 

Når vi i dag finder hestene hos vores leverandører, ligger de ofte i bunker, og her går den vilde jagt efter de helt rigtige eksemplarer, og finder vi et matchende par - altså en hingst og en hoppe - er der vild jubel. Vi elsker at stå på hovedet i bunkerne og finde lige netop de eksemplarer, som vi synes, er flottest. Vi gør ikke så meget ved dem andet end rense den afskallede maling af, og så får vi sat en fod på. Vi mener, at de er smukkest som de er – bearbejdet at tidens tand.​

Trækrukken er egentlig en rigtig rod

- original med sjæl og historie

Denne smukke trækrukke er fantastisk - helt speciel. Det er det første produkt, der blev udvalgt, da Sjælsø startede, og er efterhånden blevet en af vores klassikere. Vi elsker originale gamle varer, som kan få nyt liv hos os i Sjælsø. Vi elsker, at hver krukke er unik og ser forskellig ud. Samtidigt er vi dybt fascineret af historien bag, og hvordan krukken er lavet.

Krukkerne er gamle – nogle op til 100 år. De er alle håndskåret. Tænk engang et arbejde og hvilke færdigheder, der ligger bag. Se på træet og de fine årer, der er i hver enkelte håndskårne krukke. Og se hvordan, hver enkelt gamle krukke er repareret i hånden.


Vi elsker og at gå på jagt i bunkerne og finde krukker og udvælge de helt rigtige. Krukkerne er oprindeligt blevet brugt som opbevaring til f.eks. ris og korn – men mange år senere og mange kilometer væk – her hos os, får de nyt liv som smukke dekorative krukker i vore hjem.

Følg os på:

Tilmeld til nyhedsbrev

​Få nyhedsbreve med inspiration, produktnyheder og gode tilbud​​

Sjælsø Nordic ApS​

CVR:​ 38224794

Telefon: +45​40 20 00 43 / 26 48 42 12

E-mail: info@sjaelsoenordic.com​​